RESTORATIV YOGA – EN GAVE FOR KROP & SJÆL

Vi kigger efter ny dato

Mange af os lever i en travl hverdag og vi giver sjældent os selv tid og plads til at slappe bevidst af uden input fra skærm, musik og andre udefrakommende indtryk. Det kan på sigt slide på helbredet og give et overbelastet nervesystem. Med den restorative yoga giver vi plads til ro og mental hvile og det hjælper kroppen og nervesystemet med at bygge sig selv op igen.

Restorativ yoga er en særlig blid yogaform der hjælper dig med at afspænde din krop og gøre plads til healing og mental ro. Der er ingen stræk og muskelaktivitet og vi anvender blødt og støttende yogatilbehør der skal hjælpe din krop til slappe bedre af i stillingerne og give helt slip. Vi bliver i stillingerne i 15-20 minutter for at nervesystemet kan falde til ro og afspændingerne sker i et roligt tempo.

Vi sætter tempoet helt ned og bruger 2,5 timer på blot at være tilstede, trække vejret og lade stilheden indfinde sig. Merle vil guide workshoppen og gøre sit bedste for at sende dig afsted igen med fornyet energi og overskud.

Alle kan være med på workshoppen, ingen kendskab til yoga er nødvendigt.

Medlemspris: 200 kr.
Ikke-medlemspris:
300 kr.