OM OS
VI DRØMMER OM AT SKABE SUNDHED,
VÆLVÆRE & RELATIONER MELLEM MENNESKER
Bag studiet står Louise Gantzel, Merle Krog og Tina Stagsted. Udover at være veninder, er vi uddannede indenfor yoga & træning og er alle passionerede omkring bevægelse, fællesskab, æstetik og menneskelig trivsel – og vi deler en stor kærlighed til Islands Brygge og alle de skønne mennesker, som bor her.
Merle er grafiker og driver sin egen grafiske virksomhed ved siden af KomYOUnity. Louise er uddannet kostvejleder og har tidligere drevet virksomhed med udvikling og salg af kosttilskud med særligt fokus på tarmsystemet og probiotika. Tina har taget flere uddannelser indenfor træning og bevægelse og interesserer sin for at motivere mennesker til at finde glæden i at gøre noget godt for deres krop.
Sammen bringer vi forskellige styrker og perspektiver ind i KomYOUnity, men med et fælles ønske om at skabe et sted, hvor sundhed og velvære handler om mere end træning alene. For os handler det også om nærvær, fællesskab, energi og følelsen af at høre til.
Med KomYOUnity ønsker vi at skabe mere end et studie – vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor alle har mulighed for at bidrage med det, de kan.
Har du ideer eller noget du gerne vil drive må du endelig skrive til os på hej@komyounity.studio